Lær at strikke
Brodere maskesting på strik
Tips fra rachel
Brodere maskesting på strik
Denne video viser, hvordan man broderer med maskesting på strik.
Sådan gør du:
1. Stik nålen op gennem bagsiden i bunden af en V-maske og træk garnet igennem, så der er lidt garn tilbage på bagsiden til at hæfte, når du er færdig.
2. Stik nålen ind under masken på rækken over den maske, du arbejder i, og træk garnet igennem.
3. Stik nålen tilbage til bunden af V’et, og på den måde har du broderet den første maske.
4. Fortsæt på denne måde: start i bunden af V’et, derefter gennem masken på rækken over, og til sidst tilbage til bunden af V’et. Gentag indtil du har broderet de masker, som diagrammet viser.